Indendørs lege

Din kat elsker at lege, at den er på jagt, men den nyder også at udforske sit territorium. Hvis du sørger for, at din kat har forskellige steder i dit hjem, hvor den kan klatre omkring, giver du den gode muligheder for motion og stimulation, også selvom der ikke er legetøj indblandet. Kradsetræer og klatrestativer er også gode til formålet.
 
Fangeleg
 
Din kat kan endda opfordre dig til at jage den rundt. Nogle katte gør det hver dag på et bestemt tidspunkt - gerne om natten, når de er lysvågne. Hvis din kat løber forbi dig og gemmer sig bag gardinerne, så prøv at indhente den, kig bag gardinet og se, hvad katten foretager sig. Der er en god chance for, at den vil smutte videre til et andet gemmested, og lige tjekke om, du følger efter - og så kan jeres fangeleg begynde! 
 
Kaste-leg
 
Nogle katte nyder faktisk at "hente ting" ligesom hunde - måske er din kat også vild med det! Der er i hvert fald en god chance for, at din kat vil være klar på en mere katteagtig version af den traditionelle hundeleg. Prøv sådan her:
 
  • Vælg et lille, let legetøj, som din kat virkelig godt kan lide
  • Sig din kats navn, mens du kaster legetøjet op og ned i hånden
  • Lad katten se, at du har det sjovt med dens legetøj
  • Hold legetøjet synligt, sid i en stol og smid legetøjet, så det lander i nærheden af​din kat, og den kan lege med det
  • Når din kat begynder at kede sig, så kald på den igen og hent legetøjet tilbage
  • Kast legetøjet igen.
  • Gentag dette i cirka ti minutter, to gange om dagen - med lidt held vil din kat begynde at forstå konceptet og bringe legetøjet tilbage til dig
 
Når din kat har forstået legen, kan du gøre det lidt sværere ved eksempelvis at kaste legetøjet om bag nogle møbler. På den måde bliver kattens naturlige jagtinstinkt også bragt yderligere i spil! 
 

Samtykke til cookies