Din kats vægt

I naturen spiser store katte kun det bytte, de fanger. Din kat er også jæger, men den stoler på, at du hjælper den med at forblive sund og giver den en afbalanceret kost, der også passer på vægten. Men det kan være svært at modstå et par store, bedende katteøjne, og godbidder kan være et betydningsfuldt element, når I leger. Tjek din kats vægt i ny og næ for at være sikker på, den ikke har fået lidt for meget af det gode! 
                                                                  
Tjek vægten


Det er superenkelt at kontrollere din kats vægt - du skal bare bruge en helt almindelig badevægt. Først vejer du dig selv. Derefter træderdu på op på vægten igen, men nu med din kat i armene. Ved at trække det sidste resultat fra det første har du din kats vægt!

Tjek kropsvægten fysisk

Det er også en god ide at se efter fysiske ændringer, når det handler om din kats kropsvægt. Det kan du gøre ved at stå lige over katten og kigge ned. Hvis du kan se en lille "talje" bag ribbenene, er katten muligvis overvægtig. Tjek også for fedtposer mellem bagbenene og under maven.

Alternativt kan du placere begge hænder på siderne af katten. Hvis du kan mærke dens ribben, har din kat en perfekt vægt. Men hvis ribbenene ligefrem stikker ud, er katten for tynd.

Hjælp en overvægtig kat

Hvis din kat begynder at se overvægtig ud, kan din dyrlæge foreslå en ændret kostplan. Det er bedre for din kat at spise lidt og ofte, så prøv at give den fire små måltider om dagen i stedet for to store. Og så må du sikkert også sætte en stopper for alle godbidder og snacks!

Ligesom naturens store kattedyr trives din kat godt med masser af motion - og det har selvfølgelig også betydning for vægten. Væn din kat til små lege-intervaller og udvid gradvist de sjove aktiviteter med fem minutter her og dér, indtil katten får godt med træning hver dag.

Hjælp en undervægtig kat

Hvis du tror, din kat er undervægtig, så tal med din dyrlæge for at få gode råd til, hvor meget og hvor ofte, din kat skal fodres. Hvis det ikke bliver bedre, kan det være tegn på, at din kat er syg, og så må den til dyrlægen igen.

Samtykke til cookies