Gode legetips til en ældre kat

Leg har altid den perfekte måde for din kat at træne sine jagtfærdigheder på - og denne helt naturlige opførsel ændres ikke, bare fordi katten er blevet lidt ældre. Måske er din kat klar på at  fortsætte med at jagte legetøj eller lege gemmeleg, indtil benene simpelthen sætter en stopper for mobiliteten!

Men du finder sikkert ud af, at din aldrende kat ikke altid har lige så meget energi som tidligere. Faktisk kan netop det formindskede energiniveau være eneste synlige tegn på, at din kat bliver ældre overhovedet.

Tid til afslapning

Efterhånden som din kat bliver ældre, begynder den måske at foretrække at slappe af indendøre fremfor at være klar på eventyr udenfor. Og de lege, I engang nød sammen, som din kat dengang ikke kunne få nok af, kan pludselig være for meget for den. Dog kan det sagten være, du slet ikke kan mærke din kat ændrer sig, før den bliver meget gammel. Så der er en god chance for, at den er klar til at lege mange år endnu.

Fang kattens interesse

Nogle gange skal du arbejde ret hårdt for at underholde din kat - og som den bliver ældre, skal du måske arbejde endnu hårdere! Prøv at eksperimentere med forskellige stykker legetøj - det kan være, der er noget, din kat stadig vil nyde at lege med, også selvom opmærksomhedsniveauet ikke længere er, som det har været. Du kan dog ikke tvinge din kat til at lege - det er ikke sjovt for nogen af jer!
Samtykke til cookies