Sådan tjekker du din killings helbred

I naturens verden plejer de store kattedyr hinanden for at opretholde deres sociale forhold. På samme måde kan du styrke båndet med din killing ved at give den et regelmæssig sundhedstjek. Det er en god idé at begynde allerede fra en ung alder, så din killing lærer, at det er en naturlig rutine.

Gør det behageligt

Før du tjekker din killing, skal du vælge et sted, den føler sig hjemme - måske dit skød eller på en seng. Vær så forsigtig, du kan og brug masser af kærlige, beroligende ord undervejs.

Åndedræt og mave

Lyt til din killings vejrtrækning og tjek at, at den er regelmæssig og ikke lyder anstrengt. Kør forsigtigt dine hænder ned langs kattens sider og kontrollér, at der ikke er noget, der virker usædvanligt.

Ører og øjne

Se ind i kattens ører for at kontrollere, at der ikke er ridser på det ydre øre, betændelse eller mørkfarvet voks. Kig på kattens øjne for at se, om der er udflåd, betændelse eller tegn på skader. Rør aldrig øjet og brug ikke øjendråber uden først at have konsulteret en dyrlæge.

Mund og næse

Åbn forsigtigt din killings mund og kig efter knækkede tænder, betændt tandkød eller opbygning af plak-aflejringer. Kattens næse er en god indikator for det generelle helbred - næsen skal være kølig og fugtig. Hvis din killing har en skorpet næse eller nyser meget, kan den være forkølet. Hvis du er det mindste bekymret, så bestil en tid hos dyrlægen til et mere grundigt tjek.

Kløer

Tjek din kats poter for at se, om den har knækkede eller manglende kløer. Se også efter skader på den bløde hud mellem trædepuderne . Et let tryk på foden vil få din kat til at sprede kløerne - husk, at de er skarpe!

Tal med din dyrlæge

Hvis du er bekymret for noget, så hold øje med din killing en dag eller to. Hvis din bekymring varer ved, så ring til dyrlægen.