Tidlig indlæring

De ting, din killing oplever i sine første par måneder, påvirker den resten af livet. Jo mere den oplever i løbet af denne vigtige tid, jo mere åben og tillidsfuld bliver den som voksen.

Mor ved bedst

En killings første og vigtigste lærer er hendes mor. En kattemor lærer sine killinger alt, hvad de behøver at vide for at overleve - fra hvordan pels og kløer skal plejes til toilettræning.

Tidlig indlæring varer for altid

Når din killing er otte uger gammel, har den lært alt, hvad den kan, fra sin mor. Det betyder, at det er tid til, at du overtager! I naturen er din lille firbenede ven en jæger, der er afhængig af sig selv for at overleve. Nu er det op til dig at tilfredsstille de naturlige jagtinstinkter, mens du sikrer dig, at katten eksempelvis bruger et kradsetræ i stedet for at kaste sig over møblerne. Samtidig skal I selvfølgelig også opbygge tillid og kærlighed til hinanden.

Menneskelig kontakt

Størstedelen af din killings karakter bliver dannet, når den er  mellem to og syv uger gammel. Hvis den har meget kontakt med mennesker i løbet af denne tid, er der en god chance for, at den ikke bliver sky, når den vokser op. Hvis du vil have din killing til at være et åbent og aktivt medlem af familien, er det vigtigt at forholde sig meget til den, tale til den og have meget fysisk kontakt med den lige fra begyndelsen.

Hverdagsting

Dagligdagen er fyldt med ting, din killing umiddebart synes, er underlige - alt lige fra at være med i bilen, til når du støvsuger. Jo flere hverdagsting og begivenheder, du udsætter din kat for, allerede fra den er helt lille, jo mere vænner den sig til, hvad hverdagen kan indeholde.

Afprøv forskellige fødevarer

I naturen oplever store kattedyr en bred vifte af smag og teksturer, når de finder føde. Så det er en god ide at lade din lille killing prøve at spise varieret allerede i en tidlig alder - det vil også gøre det lettere for dig at ændre kosten senere. Whiskas® Juniors portionsposer  og tørfoder kommer i flere forskellige varianter, som ikke kun tilfredsstiller smagsløg, men også opfylder ernæringsmæssige behov.